Kampagnefilm om Kulinariet
I samarbejde med &Partner producerede vi denne kampagnefilm om den nye satsning fra Compass Group: Kulinariet.
Hvordan løser vi projekter som dette?
Er du interesseret i at få produceret en lignende film? Så kan du her læse mere om, hvordan vi ville gribe projektet an, hvad vi leverer og hvad det cirka koster at producere. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil vende dit projekt.
Leverance
I en filmproduktion som denne leverer vi:
- En film på ca. 30 sek.
- Forskellige versioneringer af filmen, fx versioner med og uden undertekster.
- Idéudvikling, manuskript og storyboard.
- Casting, locationscouting og planlægning.
- Filmoptagelser, redigering og colorgrading.
- Lydproduktion.
- Projektledelse – fra idé til færdig film.
Metode
Når vi producerer film, går vi især op i, at formidlingen giver mening for målgruppen og at det visuelle engagerer og understøtter budskabet. Læs mere om vores tilgang til filmproduktion.
I et projekt som dette består processen typisk af følgende faser:
- Opstart
I en filmproduktion som denne, starter vi med at få overleveret alt det materiale, der er relevant for projektet. Vi holder også typisk et møde om forventninger, referencer, timeline, ønsker, krav og budget. - Research, idé og manus
Vi researcher og sætter os godt ind i projektet. Nogle gange har vi spørgsmål undervejs, har brug for yderligere materiale eller lægger op til en dialog om at præcisere fx målgruppe, budskab, kanaler eller andet. Når vi er tilstrækkeligt klædt på, udvikler vi idéer og skriver et bud på manus, som vi får feedback på. - Storyboard og stil
Når manuskriptet er godkendt, lægger vi en plan for, hvordan handlingen skal visualiseres med grove skitser og beskrivelser i et storyboard. Vi forbereder også den ønskede stil fx med referencer eller ved at planlægge lyssætning, kameravinkler/bevægelse, instruktion, tone mm. - Casting, location og planlægning
Vi caster de medvirkende og finder en god location. Vi planlægger produktionen i forhold til tidsplan, transport, crew, teknik osv. - Filmoptagelser, redigering og colorgrading
På dagen for optagelser sætter vi lys, styler location og medvirkende, instruerer, optager og evaluerer løbende optagelserne, indtil vi er tilfredse. Vi gennemgår derefter optagelserne, udvælger det bedste og sammensætter et handlingsforløb. Når forløbet er godkendt, colorgrader vi. - Lydproduktion og levering
Det endelige mix med musik, lydeffekter og speak laves helt til sidst. Vi leverer typisk filmen som et download-link. Ofte vil der være forskellige versioner af filmen. Med eller uden undertekster. Måske en kortere version. Og måske forskellige tekniske formater til fx TV, web og arkivering.
Budget
Vores budgetter er baseret på en timepris på 750 kr i timen. En filmproduktion som denne koster typisk i omegnen af 65.000-85.000 kr. ex. moms. Det konkrete budget afhænger primært af timeforbruget, som kan påvirkes af forskellige parametre, fx ambitionsniveau og logistiske omstændigheder.
Læs mere om hvordan forskellige parametre kan påvirke prisen.
Projekter er altid unikke, og dette budget er derfor blot et eksempel. Kontakt os for at få et konkret tilbud på dit projekt.