Forretningsbetingelser

Når du køber et produkt af os, køber du den færdige film i en eller flere versioner – afhængigt af hvad vi har aftalt ved projektets opstart.

Eksklusiv moms


Alle priser i alle former for materiale sendt fra Nerd Productions er eksklusiv moms, med mindre andet er angivet.

Råmateriale


Råmaterialet består af stillbilleder, optagelser, lydoptagelser, grafisk materiale, projektfiler fra fx Premiere Pro, After Effects og Davinci Resolve, animationsfiler og lignende, der er produceret i forbindelse med et projekt. Det er ustruktureret materiale i forskellige filformater, og vi anbefaler derfor ikke overdragelse af råmaterialet.

Hvis du alligevel gerne vil have udleveret råmaterialet, er der typisk tre udgifter forbundet med det:

  • Tidsforbruget for overdragelse af råmateriale vil typisk være 1-5 timer afhængigt af, hvornår i processen det sker. Det afregnes med timepris på 700 kr/t ex moms.
  • Udgifter til det datamedie som optagelserne skal lægges på, fx et databånd eller en harddisk.
  • Ved rettighedsfrikøb af råmaterialet betales et beløb svarende til 50% af prisen for det projekt, hvor materialet blev produceret.

Vi opbevarer typisk råmaterialet for lettere at kunne løse en ny opgave for dig, og du er derfor altid velkommen til at henvende dig angående råmaterialet. Vi kan dog ikke garantere, at vi fortsat har materialet.


Bliv kontaktet

Vi ringer dig op og tager en uforpligtende snak om dine ønsker og behov.