Animationsfilm om børneuniverset AmandaPanda
AmandaPanda kontaktede os for at få produceret en animeret reklame for deres kreative univers for børn i alderen 5-14 år. Med en animationsfilm fik vi skabt et levende og spændende univers, som målgruppen fik lyst til at engagere sig i.
Hvordan løser vi projekter som dette?
Er du interesseret i at få produceret en animationsfilm? Så kan du her læse mere om, hvordan vi ville gribe et lignende projekt an, hvad vi leverer og hvad det cirka koster at producere. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.
Leverance
I et animationsprojekt som dette leverer vi:
- En animationsfilm på ca. 1 min.
- Forskellige versioneringer af filmen, fx versioner med og uden undertekster.
- Ideudvikling, manuskript og storyboard.
- Design og animation.
- Lydproduktion.
- Projektledelse – fra idé til færdig film.
Metode
Når vi producerer animationsfilm, går vi især op i, at formidlingen giver mening for målgruppen og at det visuelle engagerer og understøtter budskabet. Læs mere om vores tilgang til animationsfilm.
Processen består typisk af følgende faser:
- Opstart
I et animationsprojekt som dette, starter vi med at få overleveret alt det materiale, der er relevant for projektet. Vi holder også typisk et møde om forventninger, timeline, ønsker, krav og budget. - Research og manus
Vi researcher og sætter os godt ind i materialet. Nogle gange har vi spørgsmål undervejs, har brug for yderligere materiale eller lægger op til en dialog om at præcisere fx målgruppe, budskab, kontekst eller andet. Når vi er tilstrækkeligt klædt på, skriver vi et bud på manus, som vi får feedback på. - Storyboard og styleframe
Når manuskriptet er godkendt, lægger vi en plan for, hvordan handlingen skal visualiseres med grove skitser og beskrivelser. Vi vælger også en eller to scener fra filmen, som vi laver et færdigt design på. Vi får feedback og justerer storyboard og styleframe. - Design og animation
Når storyboard og styleframe er godkendt, starter produktionen af design og animation. De fleste valg er nu taget, og den tidskrævende design- og animationsfase kan derfor klares uden frygt for større ændringer, der kan bringe budgettet i fare. - Lydproduktion og levering
Ofte vil vi få indtalt den færdige speak inden animationen starter, så timingen kan følge speaken. Det endelige mix med musik, lydeffekter og speak laves dog først helt til sidst. Vi leverer typisk filmen som et download link. Ofte vil der være forskellige versioner af filmen. Med eller uden undertekster. Måske en kortere version. Og måske forskellige tekniske formater til fx TV, web og arkivering.
Budget
Vores budgetter er baseret på en timepris på 750 kr i timen. Produktionen af en animationsfilm som denne koster typisk i omegnen af 40.000-60.000 kr. ex moms. Den konkrete pris afhænger primært af timeforbruget, som kan påvirkes af forskellige parametre, fx ambitionsniveauet, filmens længde og grafik- og animationsstilen.
Læs mere om hvordan forskellige parametre kan påvirke prisen.
Projekter er altid unikke, og prisen er derfor blot et eksempel. Kontakt os for at få et konkret tilbud på dit projekt.